23948sdkhjf

Dansk møbelkæde åbner i Barcelona og Budapest

Mellemøsten er indtaget – nu står Europa for tur.

Skandinavisk design er i høj kurs, og den Lars Larsen-ejede franchisekæde IDdesign sætter nu turbo på en europæisk ekspansion.

Første land i en ny vækststrategi er Spanien, hvor kæden til marts åbner sit første bolighus i Barcelona. Spanien bliver det niende land, der får et bolighus fra IDdesign, der er stærkt repræsenteret i Mellemøsten, men altså nu satser på at ekspandere kraftigt i Europa.

Cypern og Ungarn har indtil nu været de eneste europæiske lande for IDdesign, hvor kæden også ekspanderer. Den 1. december åbnede et bolighus i Budapest og i første halvår af 2017 åbner et nyt bolighus på Cypern.

I Spanien er planen, at der inden for tre år skal være tre bolighuse, og åbningen af det første er den foreløbige kulmination på halvandet års indsats for at forberede ekspansionen.

- Vi har skabt et helt nyt butikskoncept og et sortiment, som vi nu ser, der er bred interesse for fra udlandet, siger franchisedirektør Piet Klein i en pressemeddelelse.

Aktuelt ligger IDdesign i forhandlinger med potentielle franchisetagere i Tjekkiet og Slovakiet, og ifølge Piet Klein er der også interesse fra Asien.

- For os handler det om at finde de rigtige partnere, der vil investere langsigtet sammen med os, så vi dermed kan sikre en kontrolleret udrulning af vores koncept, siger han.

Franchisekæden IDdesign er ejet af IDdesign A/S, der også er selskabet bag Ilva og Idemøbler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11